Galdeblæren er en lille sæk, som er placeret bag leveren i den højre øvre del af maveregionen. Galdeblæren rummer omtrent 100 ml galdesaft eller galde, når den er normalt fyldt. Galdeblæren fungerer som et reservoir for galdevæsken, der produceres i leveren, og som udskilles via galdegangene og videre til galdeblæren. I forbindelse med måltider, især større måltider og måltider med et stort fedtindhold, trækker galdeblæren sig sammen og presser galdesaft videre til tyndtarmen, hvor galdevæsken bidrager til nedbrydning af maden. Man kan undvære galdeblæren. En del af dem, der rammes af galdesten, får fjernet galdeblæren for at forhindre nye galdestensanfald.
Den mest almindelige sygdom eller tilstand, der kan påvirke galdeblæren, er stensygdom, altså galdesten. Hos 25-årige forekommer galdesten hos 1 ud af 20, men forekomsten øges med stigende alder, således at næsten 1 ud 4 75-årige har sten i galdeblæren. På trods af dette er det kun 20% af de personer, der har galdesten, som er plaget af dette. De lidelser, der er forbundet med galdesten, er anfald med stærke smerter i den øvre, højre del af maveregionen, der varer i alt fra ca. 20 minutter til flere timer. Smerterne er typisk så stærke, at man kan få kvalme og kaste op. Smerterne ved galdestensanfald forekommer som regel relativt kort efter fødeindtagelse, typisk større fedtholdige måltider. Ved gentagne anfald vælger man ofte at fjerne galdeblæren ved kirurgi – laparoskopisk kolecystektomi. Ved sjældnere tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at holde sig væk fra fedtholdige måltider.
Ultralyd galdeblære er den foretrukne billeddiagnostiske undersøgelse til at undersøge galdeblæren og kan på en sikker måde udelukke eller påvise galdesten. Ultralyd er også velegnet til vurdering af andre sygdomme i galdeblæren.
Forfatter og medicinsk redaktør: Tor Austad – speciallæge (radiolog)
