Fedtlever

29. januar 2024

Fedtlever er den mest udbredte leversygdom i verden.

Der estimeres, at omkring 25 % af den danske befolkning har fedtlever.

Typisk inddeler man fedtlever i 2 typer:

Fedtlever som er relateret til et længere alkoholoverforbrug
Non alkoholisk fedtlever (NAFLD)

Det estimeres, at over 1 million danskere har nonalkoholisk fedtlever ( NAFLD). Det er denne type af leversygdommen, vi fokuserer på i artiklen.

Oftest har mennesker med fedtlever ikke symptomer og diagnosticeres derfor for sent.

Heldigvis er der rigtig meget du selv kan gøre, og med livsstilsændringer kan leveren være med til at reparere sig selv.

Her kan du blive klogere på hvad fedtlever er, hvordan du kan diagnosticeres og måske vigtigst, hvad du selv kan gøre for at forbedre tilstanden.

Indholdsfortegnelse:

Hvad er fedtlever?
Grader af fedtlever
Symptomer på fedtlever
Hvorfor får man fedtlever
Er fedtlever farligt?
Hvordan undersøges man får fedtlever?
Er fedtlever farligt?
Kan fedtlever behandles?
Gode råd til at forbedre din fedtlever
Hvad er leverens funktion?

Hvad er fedtlever?

Fedtlever opstår, når der ophobes for meget fedt inde i levercellerne. Dette sker typisk hvis man er overvægtig, har diabetes, højt blodtryk eller forhøjet fedtindhold i blodet.

Her ses forskellen på en sund lever og en lever med en høj mængde fedt.

Grader af fedtlever:

Fedtlever kan inddeles i forskellige grader. Der skelnes blandt andet mellem almindelig fedtlever og fedtlever med betændelse, der kan give forandringer som inflammation.

Med ultralyd kan man desuden inddele fedtlever i tre grader baseret på mængden af fedtvæv i leveren. Fedtlever uden betændelse er i sig selv normalt ikke så farligt for leveren, men forskning viser at tilstanden øger risikoen for højt blodtryk, diabetes og hjerte-karsygdomme.

Hvis fedtlever udvikler sig videre til fedtlever med betændelse, kan det konstante pres fra det høje fedtniveau presse leveren og resultere i arvævsdannelse. Over tid kan dette overtage det normale væv og udvikle sig til skrumpelever (levercirrhose).

Hos omkring 10% af de mennesker, der har fedtlever, vil der opstå en betændelsestilstand.

Symptomer på fedtlever:

Ofte giver fedtlever ikke symptomer. Det kan derfor være svært at opdage, at man har fedtlever og de fleste mennesker med fedtlever vil være uvidende om tilstanden. Nogle gange kan der dog opstå symptomer som træthed og ubehag i øvre højre del af abdomen, med diffuse smerter.

For de fleste mennesker med fedtlever, vil der gå mange år, før de udvikler symptomer. Oftest vil de først kunne mærke symptomerne, hvis fedtlever udvikler sig til skrumpelever.

De typiske symptomer på skrumpelever er:

Træthed
Generel utilpashed
Kvalme
Ophobning af væske i bughulen (øget maveomfang)
Muskelsvækkelse
Ubehag i maveregion
Gulfarvning af huden og øjnene
Små røde blodsprængninger (spider nævi)
Brystdannelse hos mænd

I mange tilfælde vil diagnosticering og udredning af fedtlever ske som bifund ved rutine blodprøver hos lægen eller ved en ultralydsskanning af leveren.

Hvorfor får man fedtlever:

Udviklingen af fedtlever er kompleks og mekanismerne bag er kun delvist kendte. Forskning viser, at det er vores livsstil, der spiller den største rolle i udvikling af fedtlever. Der er også genetiske faktorer, der spiller en rolle, og der er fundet flere genvarianter, som knytter sig til fedtlever.

De faktorer der har størst betydning i udvikling af fedtlever er:

Fedtlever der er relateret til livsstilssygdomme som overvægt og type 2 diabetes.
Kost, der indeholder et højt indhold af kalorier, meget sukker og ekstra forarbejdet mad.
Fysisk inaktivitet.

Disse risikofaktorer, fører til at balancen mellem ophobning og nedbrydning af fedt i leveren forskydes. Hos nogle mennesker vil der være for stor ubalance og mere end halvdelen af leveren kan bestå af fedt, hvor det normalt kun udgør 5 %.

Ved overvægt er risikoen for at udvikle fedtlever over 60% og risiko stiger jo flere risikofaktorer man har.

Mennesker der har metaboliske syndrom og lider af for eksempel højt blodtryk eller forhøjet kolesterol er også udsatte. Her er risikoen for at udvikle fedtlever på 50 %.

Forekomsten af fedtlever er højere hos mænd end kvinder.

Hvordan undersøges man får fedtlever?

Der findes forskellige undersøgelser og prøver, som giver information om leverens tilstand og som kan finde frem til om du har fedtlever.

Man kan undersøge leveren med blandt andet blodprøver eller med en ultralydsscanning. Men for at finde frem til om fedtlever har udviklet sig til en betændelsestilstand eller skrumpelever, vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelser for at fastslå en diagnose.

Ud fra de forskellige undersøgelser kan man komme frem til i hvilken grad leveren er påvirket og dermed vil lægen bedre kunne rådgive om det videre forløb og evt de tiltag du skal tage.

Ultralydsscanning af leveren

Ved en ultralydsundersøgelse kan det ses om der er en øget mængde fedt i leveren.

Ultralydsundersøgelsen kan påvise, om du har fedtlever, også når du ikke har symptomer. Undersøgelsen med ultralyd er nem og effektiv og kan påvise fedtansamlinger med en sensitivitet på 90%.

Ultralydsundersøgelsen foregår ved hjælp af lydbølger og kan bruges til at visualisere en række af kroppens organer, f.eks. leveren.

Undersøgelsen foregår mens du ligger på ryggen. Lægen smører gel på højre side af bughulen under mellemgulvet, hvor leveren sidder. Lydhovedet placeres på huden og bevæges langsomt, der hvor leveren sidder. Ultralyden sendes ind i kroppen gennem lydhovedet og lydbølgerne sendes derefter tilbage fra vævstrukturen i kroppen. Dette giver lægen et gråskala billede af leveren som kan fortolkes.

Læs mere om ultralydsscanning af leveren her: https://austaddiagnostik.dk/ultralyd-lever/.

Leverprøve med blodprøver:

Der kan tages leverprøver ved hjælp af blodprøver for at se om leveren fungerer optimalt. Leverprøver består typisk i at måle:

– ALAT, som er et enzym, der findes i levercellerne. ALAT-værdien vil stige, hvis levercellerne dør og går i stykker.

– Albumin, som er et protein som dannes af levercellerne. Albumin værdien vil afspejle leverens evne til at danne proteiner.

– INR, som er proteiner der bliver dannet af levercellerne og sørger for at blodet størkner.

– Bilirubin, som er et affaldsstof, som leveren hjælper med at udskille. Værdien vil stige, hvis leveren ikke kan udskille stoffet.

– Basis fosfatase, som er et enzym som dannes i galdegangene inde i leveren, og i knoglerne. Hvis galdegangene blokeres, vil værdien stige.

Ved blodprøvetagning kan der dog nogle gange være for høje grænseværdier, uden det betyder at man har fedtlever.

Elastografi

Elastografi med ultralyd er en ikke-invasiv undersøgelse og foretages ofte på hospitalet.

Undersøgelsen foregår på samme måde som ved ultralyd af leveren, hvor en læge placerer et scanningshoved på huden over din lever. Her måles leverens stivhed vha. lydbølger. På den måde kan lægen vurdere, om der er dannelse af bindevæv/arvæv i leveren. (fibrose)

Leverbiopsi

Leverbiopsi kan være nødvendigt for at få en sikker diagnose, hvor der samlet vurderes for gradering af ophobning af fedt (steatose), betændelsestilstand og dannelse af arvæv (fibrose).

Leverbiopsi er en invasiv undersøgelse og foretages på et hospital. Her vil lægen via en tynd nål tage en vævsprøve fra leveren oftest med hjælp af ultralyd.

Er fedtlever farligt?

Fedtlever er i sig selv ikke farligt, men hvis man går rundt med fedtlever i mange år, kan det være farligt. Fedtlever kan udvikle sig til betændelse, som kan blive til arvæv. Hvis der dannes for meget arvæv, kan man risikere at få skrumpelever og levercancer.

Når leveren ikke fungerer optimalt, vil man hurtigt opleve symptomer. Heldigvis er det kun et fåtal af mennesker med fedtlever, der vil få skrumpelever.

Forskning tyder dog på, at fedtlever øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Der er flere undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem fedtlever og udvikling af åreforkalkning og kolesterolaflejringer på halspulsårerne og i kranspulsårerne i hjertet. Undersøgelser peger også på en sammenhæng mellem fedtlever og udvikling af hjerteanfald, hjerteflimmer og slagtilfælde.

Ud fra forskningen tyder det på, at fedtlever er mere farlig for udvikling af hjerte-kar-sygdomme end leveren selv. https://austaddiagnostik.dk/nyheder-fedtlever/

Kan fedtlever behandles?

Der findes ikke decideret godkendte medicinske behandlinger af fedtlever. Men der er heldigvis rigtig meget du selv kan gøre for at hjælpe leveren. I de fleste tilfælde kan man faktisk få en fedtlever til at gå helt væk igen. Men det afhænger af hvilken grad af fedtlever man har.

Ud fra forskning ved vi at den behandling, der er mest effektiv mod fedtlever, er livsstilsændringer med omlægning af kost, øget fysisk aktivitet og vægttab og at mindske alkoholindtaget.

Er man overvægtig kan man ved vægttab ofte normalisere leveren igen og fedtleveren kan gå helt væk.

Hvis fedtleveren har udviklet sig til fedtleverbetændelse, som man har fået konstateret ved en leverbiopsi, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling.

Ofte går fedtlever hånd i hånd med andre livsstilssygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og overvægt. Derfor er det også vigtigt, at der sættes fokus på disse tilstande. En optimal behandling af disse livsstilssygdomme vil også forbedre leverens tilstand.

Gode råd til at forbedre din fedtlever

Hvis du har fået konstateret fedtlever, vil du ved ændringer af livsstilsfaktorer kunne normalisere din lever igen og ofte kan fedtleverbetændelse forsvinde.

Hvis leveren har dannet arvæv, vil det ofte kræve mere tid før leveren tilstand forbedres og i nogle tilfælde vil tilstanden ikke forsvinde.

Her får du nogle gode råd om hvad du kan gøre for at hjælpe din lever.

Fedtlever vægttab:

Er man overvægtig er vægttab altafgørende for at forbedre fedtlever.

Studier viser, at et vægttab på > 5% nedsætter fedt i leveren. Med en vægtab >7% reduceres fedtlever betændelsen. Og ved en vægtab > 10% kan man reducere arvæv i leveren.

Det er afgørende at begrænse kalorieindtag for at tabe sig i vægt. Hvis målet er et vægttab på ca 10 % kunne kostanbefalingerne være:

Kalorieindtag skal begrænses til 1200-1500 kcal for kvinder og 1500-1800 kcal for mænd.
Sammensæt en kost, der er mellem 500-700 kcal per/dag i energiunderskud.
Vægttabet skal ske i kombination af fysisk aktivitet, samt et varieret kostindtag

Men individuelt kalorieindtag afhænger af din situation, vægt, livsstil og helbred.

Fedtlever kost:

Det anbefales at spise fødevarer med lavt kulhydratindhold, lavt fedtindhold og højt fiberindhold. Hurtige kulhydrater og særlig fruktose som tilsættes i en række fødevarer som f.eks cola bør begrænses.

Studier viser, at den såkaldte middelhavskost er sund at følge for personer med fedtlever.

Middelhavskost består af sunde fedtsyrer, proteiner og komplekse kulhydrater. De typiske fødevarer i middelhavskosten inkluderer fisk, grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder og olivenolie/planteolie.

Fedtlever – Motion:

Regelmæssig motion og fysisk aktivitet har vist sig at have en rigtig god effekt på fedtlever.

Det anbefales at man dyrker motion ca. 150-300 minutter moderat motion om ugen eller 75-150 minutter motion af høj intensitet per uge.

Moderat motion defineres som fysisk aktivitet, hvor man kan mærke at pulsen stiger. Det kan f.eks være cykling, rask gang,havearbejde, dans eller styrketræning.

Motion af høj intensitet defineres som motion hvor du kan mærke en høj puls og du bliver forpustet. Det kan f eks være løb,spinning, svømning, fodbold eller håndbold

At holde sig fysisk aktiv kan også være at bevæge sig mere i dagligdagen.

Fedtlever – alkohol:

Du bør begrænse indtagelse af alkohol til laveste niveau.

Du bør ikke drikke mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger, og det bedste er ikke at drikke alkohol, hvis du har fedtlever.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker mere end 10 genstande om ugen uanset om man er kvinde eller mand. Og aldrig mere end 5 genstande ad gange. På denne måde får leveren aldrig en stor belastning og får tid til at komme sig uden at der udvikles fedtlever.

Hvad er leverens funktion?

Leveren har mere end 500 forskellige funktioner i kroppen, mange af dem er centrale og livsvigtige. Bl.a. filtrering af blodet, regulering af blodsukkeret, nedbrydning af affaldsstoffer, produktion af galde (der kan nedbryder fedt), danne stof der standser blødninger, lagring af næringsstoffer og vitaminer.

Leveren befinder sig i den øverste højre del af maven og vejer ca. 2 kg hos voksne. Leveren har en unik evne til at reparere og genopbygge sig selv. Så hvis du giver den forudsætningerne, øger du chancen for en sund lever og reducerer risikoen for leversygdom.

Forfatter: Tor Austad, læge (radiolog) og Isabel Callesen, sygeplejerske